Få mere at vide om Projektkooperativet ApS
Historien
Siden 2022 har Projektkooperativet specialiseret sig i at støtte vores kunder i effektiv projekthåndtering. Vi bygger vores arbejde på faglig indsigt, grundighed og forretningsforståelse, og altid med fokus på, at resultaterne er det, som tæller.
Stifter og partner Andreas Berg Rasmussen er uddannet Bygningskonstruktør MAK, diplom i teknologisk projektledelse fra Danmarks Tekniske Universitet samt stud.jur. ved Syddansk Universitet. Andreas har adskillige års erfaring med både under- og overjordiske anlægsarbejder, infrastruktur, byggemodning og forsyningsarbejder samt klimatilpasning.
Kunderne
Vi hjælper og rådgiver vores kunder om de fleste projektrelaterede emner.
Vores kunder kan være alt fra entreprenører, rådgivere eller det kan være både private og offentlige bygherrer. Og alle dem i mellem. Det afgørende er egentlig bare, at vi sammen kan hjælpe jeres projekt godt i mål.
Værdierne
Vi har en klar holdning til vores arbejde. Vi foretrækker at sige nej én gang for meget fremfor at tage projekter ind, der modarbejder nødvendige løsninger på samfundets behov. Til gengæld engagerer vi os fuldt ud i ethvert samarbejde med ambitionen om at levere vores hidtil bedste projekt.
Projektkooperativet er grundlagt på baggrund af den koorporative tankegang og de kooperative principper. Vi tror på, at det er den mest langsigtede og bæredygtige form for virksomhedsdrift, og vores overskud anvendes i høj grad til uddannelse og dygtiggørelse eller til at udvikle virksomheden ved yderligere konsolidering af egenkapitalen.